Botanisk byvandring 13. august 2013
- Sort Natskygge. Giftig. Ikke en klosterplante. Det vides ikke om den er oprindelig eller ej.
- Rundbladet Katost. Kendes på, at frugter sidder i rundkreds. Ikke en middelalderplante.
- Finbladet Vejsennep.
- Vej-pileurt.
- Canadisk Bakkestjerne. Ikke oprindelig.
- Stinkende karse. Dufter af karse.
- Tornet Salat.
- Almindelig Hulsvøb.
- Høst-Rødtop. Planten blomstrer til langt ud på efteråret. Planten har ikke så stort et rodsystem og er en halvsnylter.
- Springknap. Reliktplante. Findes kun i områder, hvor der har været klosterhaver.
- Cikorie. Indført plante. Planten har spredt sig til vejkanter. Tidligere blev planten (rødderne) brugt til kaffeerstatning.
- Dansk ingefær: Giftig. Tidligere anvendt som medicinplante. Der findes Dansk Ingefær og Plettet Ingefær. De kan bl.a. skelnes fra hinanden på jordstænglen.
- Rød Tandbæger.
- Grå-Bynke.
- Liden Burre. Svagt filtet sammenlignet med Filtet burre. Anvendt som medicinplante.
- Almindelig Røllike.
- Lodden Dueurt.
- Enbo Galdebær. Findes næsten altid kun i nærheden af, hvor der har været dyrket i middelalderen. Sorte bær. Meget giftig.
- Løgkarse.
- Rejnfan. Vokser i vejskel. Navnet kommer fra tysk.
- Glat Vejbred. Medicinplante, anvendt til at stoppe blødninger.
- Almindelig Gedeblad (kaprifolium). Giftig. Lange nektarrør. Dufter om aftenen og tiltrækker natsværmere, som med snablen kan nå ned til nektaren.
- Skvalderkål. Muligvis indført i Middelalderen.
- Hjortetrøst. Navnet kommer af, at den sårede hjort plukker den og løber til skovs, hvor den heler såret. En god sommerfugleplante.
- Vild Kørvel.
- Hundepersille. Giftig. Dufter af persille. Dvaleplante.
- Kermesbær. Indført som prydplante.
- Pile-Alant eller evt. Soløje-Alant. Planten er ikke så almindelig. Læge-Alant er en gammel lægeplante.
- Feber-Nellikkerod.
- Mørk Kongelys. Lægeplante indført i middelalderen. Tidligere anvendte man den afblomstrede stængel som fakkel, hvor den blev dyppet i tjære.
- Finger-Lærkespore. Sjælden plante, den tidsligt blomstrende lærkespore. Findes ved stege Vold.
- Matrem.
- Katteurt.
- Citronmelisse. Levende fortidsminde.
- Løvstikke.
Baggården ved Møns Museum:
- Bulmeurt. Meget giftig. Frøene kan ligge 800 år i jorden og spire frem. .
- Kors-Vortemælk.
- Svaleurt.
- Pigæble. Natskyggefamilien. Meget giftig.